|
Sankt Nicolai er Koldings ældste kirke. Den er bygget ca. 1250. Af den oprindelige bygning er grundformen bevaret med kor, et bredt midterskib (1) og to smalle sideskibe.
(2): Sakristi
(3): Sydlige korsarm
Middelalderlig tilbygning. Tidligere kaldt "Sankt Anna Kapel". I middelalderen har der formodentlig stået et sankt Anna-alter her. Læs mere i: "Skt. Nikolai Kirke" s. 30
(4): Våbenhus/tårn
Tårnet er ikke oprindeligt, men formodentlig bygget til kirken i senmiddelalderen. På vej op i tårnet kan endnu ses rester af den oprindelige vestmur - fra før tårnet blev rejst. På billedet ses et højt tilmuret vindue anbragt i en kløverformet blændingsdekoration
(5): Nordlige korsarm
Opført 1575 af kong Frederik II og dronning Sophie som deres personlige andagtsrum. På den vestlige væg ses en sandstenstavle med de kongeliges våbenskjold og indskrift på latin.
(6): Kapel
1933. Tegnet af arkitekt Ernst Petersen, Kolding.
(7): Dåbsventeværelse og organistrum
1958. Tegnet af arkitekt Helge Holm, Kolding. Organistrummet ligger på 1. sal. Restaureret i 2000.
Til forside
|